Vejboder og stalddørssalg er symbolet på danskernes gensidige tillid
Et plastikbord med en voksdug henover, kartofler i poser og en kasse, hvor kunderne kunne lægge seddel eller mønt. Sådan tog det sig ud for 24 år siden, da Hanne og Allan Jørgensen begyndte at sælge fra en vejbod.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det var mest for hyggens skyld, og fordi de pludselig lå inde med flere kartofler, end de selv skulle bruge. Men poserne blev revet væk, og det blev begyndelsen på forretningen Melbjerggaard Grønt.
I dag er salget flyttet indenfor i stalden, og de er gået fra vejbod til stalddørssalg. Her er der bedre plads, og sortimentet er i dag er bredt og dækker alt fra kirsebær til rødbeder, som de dyrker på 65 hektar marker. Fornyligt begyndte de så også at sælge blomster, som kunderne selv kan plukke.
- Blomstermarken ligger et par hundrede meter fra stalden, så det var nemmest, hvis kunderne kunne betale via Mobilepay (betalingstjeneste til telefonen, red.), fortæller 50-årige Allan Jørgensen, der primært står for dyrkningen af fødevarerne på gården.
Betalingen for varerne står kunderne selv for, hvad enten de er på blomstermarken eller i hans og hustruens staldforretning, der befinder sig i den jyske landsby Højslev nogle kilometer øst for Skive.
Udover ægteparret selv arbejder Hanne Jørgensens far og to medarbejdere i flexjob på gården, men ingen er ansat til at tage imod betaling.
De stoler blot på, at kunderne selv betaler.
- For 24 år siden stolede vi på, at folk betalte for det, de tog med sig. Det gør vi også i dag, og på den måde, vi driver vores forretning på, er vi bare nødt til at have tillid til, at folk gør det rigtige, fortæller 48-årige Hanne Jørgensen, der udover at stå for økonomien på gården arbejder som gymnasielærer på Skive Handelsgymnasium.
Det er netop den høje grad af tillid, som vi har til hinanden i Danmark, som gør det muligt, at der eksisterer vejboder og stalddørssalg uden en ekspedient.
En tillid, som har udviklet sig over mange år, og som blandt andet har rødder i andelsbevægelsen.
Det forklarer Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, der har skrevet en ph.d. om tillid.
- Andelsbevægelsen er i høj grad en af forklaringerne på, at vi har opbygget en så høj grad af tillid til hinanden i Danmark. På et tidligt tidspunkt fandt vi ud af, at hvis vi er fælles om opgaver og projekter – og på den måde gør os sårbare over for hinanden – skaber det mest værdi både for samfundet og den enkelte, siger hun og bemærker, at en forretning som Melbjerggaard Grønt er udtryk for, at vi i Danmark tør gøre os sårbare over for hinanden. Hun fortsætter:
- Danskerne har en høj grad af generaliseret tillid til hinanden. Når vi møder fremmede personer, har de til at begynde med et stort plus på tillidskontoen. Det er simpelthen i vores kultur, at vi stoler på hinanden, indtil det modsatte er bevist, forklarer Tina Øllgaard Bentzen.
